FAQ

Vi er et ny firma/klub, der gerne vil spille fodbold. Hvad gør vi og hvad koster det?

Først skal I (firmaet/klubben) meldes ind i FSKBH. Dette gøres via FSKBHs kontor på tlf. 33 22 44 44 eller info@fskbh.dk. Det koster 600,- kr. om året (dog mere, hvis man deltager i mere end 3 aktiviteter under FSKBH) – og giver samtidig adgang til alle FSKBH’s aktiviteter – se mere hér www.fskbh.dk.

 

Vores firma/klub er medlem af FSKBH i forvejen, og nu vil vi også gerne spille fodbold. Hvad gør vi og hvad koster det?

Indendørs (Enkeltdagsstævner, søndage i januar/februar 2023)

Indbydelse: Fra september 2022 (se tilmelding hér)
Pris: kr. 500,- Dog er der rabat at opnå, ved tidlig tilmelding.
Deadline: se under Indendørsstævner

Udendørs (7-mands)

Indbydelse: Januar – Februar  (herefter løbende opsamling)
Start/Slut: 11. April 2023 – ca. 1. Oktober 2023 (ferie uge 27-32).
Der spilles mandage til torsdage mellem 17:30 – 20:15 (spilletidspunkter: 17:30, 18:25 eller 19:20), dog ikke på helligdage.
Spilletiden er 2 x 25 minutter.
Vi spiller i:
Damesenior
Herresenior
Oldboys (+32 år)
SuperOldBoys (+38)
Veteran (+45)
Superveteran (+50)
Masters (+55)
Mix (max. 3 herrer i marken)
Der kan være kategorier, hvor der ikke er nok tilmeldinger, og så tilbydes der andre muligheder.

Pris (2022):
Eksempelvis:
kr. 5.200,- v/18 kampe (Hvis der er 10 hold i en række, og holdene mødes to gange)
kr. 5.000,- v/16 kampe (Hvis der er 9 hold i en række, og holdene mødes to gange)
kr. 4.800,- v/14 kampe (Hvis der er 8 hold i en række, og holdene mødes to gange)
Pris for deltagelse i pokalturneringen er kr. 500,- (afvikles i Herresenior og i Oldboys/SuperOldBoys)
Evt. ønsker og spilletider vil blive opfyldt svarende til minimum halvdelen af kampene, da det ikke er muligt at opfylde til alle kampe
Ved tilmelding betales depositum kr. 2.000,- som fratrækkes det samlede beløb herover, ved endelig afregning.

Hvornår kan vi tilmelde os?

Som udgangspunkt kan I tilmelde jer når som helst. Dog laver vi rækkeinddeling i februar, og herefter placeres senere tilmeldte hold ind dér, hvor vi har plads.
Vi opretter løbende nye rækker (kun Herresenior), når vi har hold nok til det.

Skal alle spillere være ansat i firmaet?

Nej. Medlemmer i foreninger, sammenslutninger, fællesskaber eller firmaer, kan deltage i FSKBH’s turneringer. MEN! Man skal være medlem af den forening, sammenslutning, fællesskab eller firma man spiller for.

Hvordan finder vi en hjemmebane?

Vi spiller i Valby, på Kløvermarken og i Espelunden, så vi har baner

Dommer – skal vi selv dømme?

Vi har et samarbejde med Firma-Unionens Dommerklub (FUD), som stiller dommere til rådighed til vores kampe.
Har I en dommer i firmaet/klubben, som har lyst til at dømme eller måske godt kunne tænke sig at dømme, men ikke er uddannet endnu, så kontakt:
FUDs formand John Forchhammer eller Fodboldafdelingens formand Michael Kofoed

Vi kan ikke stille hold i aften / i vores næste kamp – hvad gør vi?

I skal kontakte modstanderen og afbud@firmafodbold.dk – ved afbud opkræves der et gebyr. Kan I ikke få fat på modstanderen, skal I kontakte anlægget, så de ikke stiller op forgæves, det vil blive betragtet som udeblivelse og også et gebyr – dvs. hvis modstanderen stiller forgæves op på banen til kampen, uden I har kontaktet dem.