Laybourn Sport – historien fortsætter

Laybourn Sport går langt tilbage i fimafodboldens historie. I “de gode gamle dage” hed de Irma Sport og dominerede Herresenior og vandt bl.a. i både 1995 og 1996 mesterskabet i Herresenior, samt pokaltitlen i 1998.
Herefter gik turen til Oldboys (+32år), hvor de blev mestre i 2001, 2004 og 2006. Efter et par magre år i Oldboys, gik turen videre op i SuperOldBoys (+38år), hvor det i 2012 blev til endnu et mesterskab, som igen blev efterfulgt af en pokaltørke frem til 2018, hvor de nu spillede i Superveteran (+50år) og i både 2018, 2019 og 2021 hjemførte mesterskabet.
I denne sæson har de så taget sidste step op i rækkerne, hvor de nu er i Masters (+55år) og netop har taget mesterskab nummer fire, på fem sæsoner og samtidig indehaver af en usædvanlig rekord, da de igennem tiden nu har vundet mesterskaber i alle rækker undtagen Veteran, som der af andre årsagere ikke har været spillet i, i den periode, hvor Laybourn havde muligheden for at spille med dér.

1995 Mestre Herresenior 7-m
1996 Mestre Herresenior 7-m
1998 Pokalvinder Herresenior 7-m
2001 Mestre Oldboys
2004 Mestre Oldboys
2006 Mestre Oldboys
2012 Mestre SuperOldBoys
2018 Mestre Superveteran
2019 Mestre Superveteran
2021 Mestre Superveteran
2022 Mestre Masters